Hvilke typer boliger renoverer vi?

Vi renoverer alle typer boliger – og vi påtager os både små og store renoveringsopgaver. Vi påtager os alt fra at renovere et enkelt værelse til en hel lejlighed eller villa. Det vil sige, at uanset om du skal have istandsat en stue i dit rækkehus eller om du lige har købt dit første parcelhus og vil totalrenovere det hele, inden du flytter ind – så er vi det rette firma til opgaven!

Hvilke inden- og udendørs renoveringsprojekter laver vi mest af?

Vi laver rigtig mange totalrenoveringer, hvor vi håndterer alt fra kælder til tag.

Indendørs laver vi især rigtig mange nedsænkede gipslofter og nye køkkener.

Udendørs laver vi hos Skovby Tømrerfirma ofte nye hegn og nye terrasser.

Hvad skal man som privatperson være forberedt på, når man går i gang med en totalrenovering af eget hus?

Man skal have lavet sig en projektbeskrivelse, inden selve renoveringsprojektet sættes i gang. Det vil sige, at man sammen med en arkitekt skal forberede beskrivelser og tegninger af hele projektet. Har du ikke selv kontakt til en arkitekt eller føler det uoverskueligt at skulle vælge en, så hjælper vi dig gerne ved at tage kontakt til en af vores faste samarbejdspartnere. Det vigtigste er, at det føles – og er – trygt for dig som kunde. Du skal lave projektbeskrivelse og tegninger for at føle dig sikker på, hvad vi har aftalt. På den måde mindsker vi mest muligt risiko for forvirring, misforståelser og ekstra-regninger.

Ud over projektbeskrivelsen er det også vigtigt at være forberedt på, at det ikke er hensigtsmæssigt at bo i den ejendom, der skal renoveres. Det er ikke nemt med en hverdag, hvor alt er pakket væk og hjemmet er fyldt med håndværkere hver dag. At bo i et hjem, som er i gang med en større renovering, er til at blive ”skør i hovedet af” – så vi råder altid vores kunder til at sørge for at finde en anden bolig, imens renoveringen står på.

Hvad bliver folk oftest overraskede over ved større renoveringsprojekter?

Uden tvivl skjulte skader. Det vil sige skader som ikke var tydelige, før man gik i gang med projektet. Deraf navnet ”skjulte skader” – de var ikke synlige før man begyndte at rive gulvet op, rive loftet eller væggen ned – eller afmontere køkkenet…

Typiske eksempler på skjulte skader er fx rådnede strøer under gulvet, råd eller skimmelsvamp inde bag vægge eller gamle stofledninger. Det, der især kommer bag på mange kunder er, at byggereglementet siger, at når man opdager bygningsskader eller områder, hvor nye regler er trådt i kraft, og man er i gang med at renovere, så SKAL man udbedre disse skader. Det, der især kan være svært i sådanne situationer er naturligvis, at det er en uforudset udgift.

Hvorfor skal du vælge os?

Først og fremmest, og det gælder alle typer byggeopgaver, skal du vælge os hos Skovby Tømrerfirma, hvis det er vigtigt for dig med tillid til din entreprenør og du ønsker en konkurrencedygtig pris. De to elementer af alle typer opgaver, er det vi sætter allerhøjst – tillid og en god pris. Vi opnår vores kunders tillid ved bl.a. at sørge for, at de kun har én kontaktperson – når først vi har påtaget os din opgave, så er der kun en person du har kontakt med i resten af processen. Dette gælder uanset, om det er en mindre renoveringsopgave eller en stor og gennemgribende totalrenovering.

Andre grunde til at vælge Skovby Tømrerfirma er naturligvis, at vi har mange års erfaring med vores fag – samtidig med at vi er en moderne virksomhed. Vores indstilling er også, at ingen opgave er hverken for lille eller for stor. Vi påtager os alle slags opgaver inden for al slags byggeri, ligegyldigt om du skal have lavet ny terrasse i din have, en gennemgribende renovering af din nyerhvervede villa eller have lavet nedsænkede lofter på 4. sal.